En anden forståelse af forståelse

Kvantemekanikken er i s rklasse den mest omfattende og succes fulde naturbeskrivelse menneskeheden har skabt. Den har bare den ubehagelige f lge, at naturen opf rer sig naturstridigt i hvert fald hvis naturen skal opf re sig fornuftigt. Over for denne udfordring udviser s vel fysikere som filosoffer stor r dvildhed. Et paradigmeskift st r for d ren. Kvantemekanikken udfordrer vores bevidsthed. Hvad er bevidstheden? - sp rger bevidstheden. Denne v mmelige selvreference udelukker at bevidstheden kan finde sig selv ved at s ge. Den ser sig selv som i et spejl og ser naturligvis det den er, uanset hvad. Og kunne alts v re noget andet i sin selvopfattelse. Efter Descartes har den vestlige filosofi set en uafviselig dualitet idet eksisterende, i verden set udefra. Det psyko-fysiske problem og sp rgsm let om viljens frihed er opst et p det grundlag. Og i de rammer fastholdes problemerne i ul selighed. Kvantemekanikken har placeret os som iagttagere i et uadskilleligt forhold til de atomare f nomener og p tvunget os et komplementaritetsprincip som hidtil har v ret ukendt i vores forhold til verden. Komplementaritetsprincippets logik begr nser det ikke til kun at g lde i atomfysikken. Ved at opfatte komplementaritetsprincippet som en legitim synsm de n r blot logikken tillader det, opl ses problemet om viljens frihed kontra determinisme. 'Kontra' viser sig at udtrykke en kategorifejl og m fjernes. 'Vilje' kan s bevare sin umiddelbare, oplevede betydning. - og forst elsen vil forst lidt mere af det hele.